Endeligt design

Konkurrencen udskrives

TrygFondens hjemmeside, 10. august 2012:

 

En ny og mere synlig redningsstige er afgørende for at forebygge de mange drukneulykker, som hvert år finder sted i danske havne. Derfor har TrygFonden, i samarbejde med Arkitektforeningen, udskrevet en arkitektkonkurrence om at designe en ny stige, der skal udbredes over hele landet.

 

Målet med konkurrencen er at finde frem til en prototype af en ny stige, der efter en test-periode vil kunne produceres og rekvireres gratis gennem TrygFonden på samme måde, som man kender det fra hjertestartere og redningskranse i dag.

 

”Vi håber at kunne lokke mange gode forslag frem fra dygtige designere, arkitekter og andre danskere med designerfaring. Det vil hjælpe os til at producere den helt rigtige fastmonterede redningsstige, som på en funktionel og æstetisk måde kan medvirke til at skabe tryghed og i sidste ende redde liv i såvel store trafikhavne som små lystbådehavne i Danmark,” siger René Højer, som er områdechef for sikkerhed og ansvarlig for bade- og vandsikkerhed i TrygFonden.

 

Hver fjerde drukneulykke sker i havne

Baggrunden for designkonkurrencen skal findes i TrygFondens Nationale Druknestatistik, som TrygFonden for fjerde år i træk har offentliggjort i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Rapporten viser, at hver fjerde drukneulykke i Danmark sker i havne, og kun 16 procent af ulykkerne bliver overværet af andre. Dermed er der brug for mere synligt redningsudstyr, der også kan fungere ved selvredning.

 

”Det virker helt banalt, men synlige, fastmonterede redningsstiger er i sidste ende det, der redder liv. På en kold vinteraften har man kun få minutter til at redde sig selv op på land, før de vitale organer begynde at sætte ud, så det er vigtigt, at man med det samme kan se, hvor redningsstigen er. Kan man ikke se en redningsstige i nærheden, fordi den er gammel, mørk og går i ét med bolværket, så er der en langt større risiko for, at man går i panik og i sidste ende drukner,” siger René Højer og tilføjer, at det også er vigtigt at kunne se redningsstigerne fra land:

 

”Ser man en person, der falder i vandet, skal man som udgangspunkt ikke selv springe i. Man skal i stedet kaste en redningskrans ud til den forulykkede, og herefter guide til nærmeste redningsstige.”

 

Borgmester i dommerpanel

Arkitektkonkurrencen afvikles sammen med Arkitektforeningen, og alle forslag skal være i hænde senest 2. november 2012. Vinderen af konkurrencen modtager et beløb på 100.000 kroner, og offentliggørelsen af det endelige design finder sted den 23. januar 2013.

 

Ud over repræsentanter fra TrygFonden Kystlivredning består dommerkomitéen af Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev, leder af Søsportens Sikkerhedsråd Sten Emborg, havnefoged i Københavns Havn Karl Hakún Lamhauge, byggeteknisk chef i Tryg Henrik Sundberg, professor ved Institut for Design og Kommunikation på Det Kongelige Danske Kunstakademi Anders Brix, lektor og tegnestueindehaver Erik Brandt Dam samt arkitekt og partner i 3XN Kasper Guldager Jørgensen.

Uddrag fra dommerbetænkningen

Dommerkomiteen, København, januar 2013:

 

Med dét resultat, der nu præsenteres, føler dommerkomiteen sig overbevist om, at man har fundet et konstruktivt og sobert bud på en ny redningsstige til de danske havne.

Et stigeforslag, som egner sig til den udviklingsproces, konkurrencen lagde op til, og som nu igangsættes i et samarbejde mellem vinder og TrygFonden. En proces, der i første omgang handler om at videreudvikle konkurrenceforslaget til en prototype, som kan testes ved to testspots i Københavns inderhavn; og som forhåbentligt ender med, at en færdig redningsstige kan doneres til havne rundt omkring i landet – via en fadderordning fra TrygFonden – til gavn for sikkerheden ved vandet i havnene og i et design, der glider godt

ind i havnemiljøet.

 

 

Forslaget udmærker sig ved sit robuste formsprog og er foreslået udført i velkendte og slidstærke materialer fra havnens miljø. Det kraftige beslag, som formidler overgangen mellem stige og kaj er en markant hovedidé, som giver en samlet og enkel løsning på en række problemer i opgaven. Beslaget giver godt greb ved selvredning, idet man kan trække sig ind på land. Beslaget afstiver stigen effektivt, så den kan afsluttes et stykke under kajkanten. Herved fremstår den ikke som badestige, når den ses fra land. Beslaget er på diskret men alligevel klar og tydeligvis et tegn for eller signal for redningsstige. Beslaget er en enkel og effektiv montage, som kan bruges alle steder.

 

Design og materialevalget er særligt velvalgt til havnemiljøer i bynære områder, og forslaget indeholder desuden et designmæssigt ’vokabularium’, der er formmæssigt robust og fleksibelt over for de mange forskellige situationer, stigen skal bruges i. Materialerne er velvalgte og i stand til at modsvare det hårde miljø, som redningsstigen indgår i.

Stigen giver også god mulighed for selvredning ved sine enkle brede trin og gribekant, vange og bagkant på kajkantens stålbefæstning. Synlighed om natten sikres ved en integreret, batteridreven lyslederbelysning, som er formmæssigt velintegreret, men bør forenkles i en viderebearbejdning.

 

Forslaget fremstår overbevisende i design, funktion, konstruktion og økonomi. Forslaget er realistisk at udvikle og fremstille i høj formmæssig og materialemæssig kvalitet. I en viderebearbejdning bør forslaget indtænke redningskransens placering og udformning af stander samt overveje en lettere eller forenklet udgave af beslaget til brug på lette træbroer. Endvidere skal forslaget i sin endelige detaljering undgå at være til gene for kajens gående.

Oprindeligt design fra konkurrenceforslaget

Det maritime Danmark er forankret i visioner og traditioner. I landets mange havne anvendes robuste byggemetoder og slidstærke materialer, udvalgt og optimeret gennem mange års erfaring.

Havets salte vand er et utrolig ødelæggende element, særligt ved overfladen, hvor vandets konstante bevægelser, svingninger i temperatur og skift mellem tør og våd tilstand stiller voldsomme krav til dets omgivelser.

Redningsstigens formgivning, materialer og tekniske løsninger er fundet ved at studere havnemiljøets karakteristika.

Den enkle og genkendelige redningsstige sammensættes af tre overordnede dele:

Fæste, vanger og trin.

 

FÆSTE

Stigens fæste udgøres af et opbukket og opsvejst emne i rødmalet jern.

Fæstet er udformet asymmetrisk med et udskåret hul, der udgør et bøjlegreb i den ene side.

Fæstets bund udføres i 10 mm bukket stålplade. Siderne vandskæres i 10 mm stålplade og fuldsvejses til bunden.

Stigens fæste kan tilpasses i bredde og længde afhængigt af montagestedets beskaffenhed.

Fæstets signalrøde flader ses tydeligt fra vand og fra land, og udformningen refererer direkte til TrygFondens livreddertårne.

Fæstet monteres mod underlaget med en mellemlægsplade i sort gummi, der ligeledes kan tilpasses.

På landsiden gøres mellemlægspladen lidt kortere end fæstet, så der opstår en gribekant, der gør det lettere at trække sig det sidste stykke op på land.

 

VANGER

Stigens vanger udføres som ekstruderede profiler i armeret sort gummi.

Gummi er valgt ud fra materialets modstandsdygtighed overfor saltvandspåvirkning samt robusthed overfor mekaniske påvirkninger fra is og påsejling; vangerne er stigens fendere.

Begge vanger forbores med tværgående huller for trin og montagedorne. Den ene vange forsynes desuden med et langsgående ekstruderet hul og en række mindre tværgående huller for montage af belysning udfor trin.

Vangerne er lette at tilpasse ved simpel afsavning i den nødvendige længde.

Gummivangerne vil kunne fremstilles helt eller delvist i genbrugsgummi fra bildæk.

 

TRIN

Stigens trin og montagedorne udføres af runde stokke i hvidtonet fiberarmeret plast (Fiberline Composites). Skridsikring af trin udføres ved taktil udfræsning på trinfladen.

Ved montering bankes trinnet ind i gummivangerne, hvor det fastholdes af dorne. Friktionen i gummiet ”låser” dorne og trin så yderligere fastgørelse er overflødig.

Trinhuller i stigens fæste fores med gummibøsninger for aflastning af trin.

Trinnet i fiberarmeret plast er yderst robust, ergonomisk og vil føles behageligt uanset vejrforhold.

 

FASTGØRELSER

Afhængigt af montagstedets beskaffenhed, fastgøres fæstets bund ovenfra og evt. forfra. Der anvendes franske skruer til tømmer, og expansionsbolte/slag-ankrer til beton og granit.

Ved supplerende fastgørelse af stigen anvendes et ekstruderet, armeret sort gummibeslag, som kan monteres over eller under vandlinien.

Befæstigelse af beslaget udføres med materialer i rustfrit stål.

Gummibeslaget kan tilpasses den givne situation og eksempelvis sikre forcering af tværgående bjælker i bolværket.

 

BELYSNING

Stigen udstyres med et eller to LED lampemoduler, der sender lys ud i stigen via lysledere.

For belysning mod vand, monteres et lampemodul i toppen af langsgående hul i stigens ene vange.

For belysning mod land, monteres et lampemodul i mellemlægspladen ved fæstet.

Lysledere føres frem gennem forborede huller, der forsegles med en klar gummi for brydning af lyset samt vandtætning. Lyslederne tåler fugt og gør stigen i stand til at lyse både over og under vandet.

Lampemodulet foreslås udført som en robust, batteridrevet LED enhed, som er nem at servicere.

Der indbygges lyssensor med strømbesparende styring og lampen tænkes at udsende et rødt, evt. pulserende lys for let identifikation af redningsstigen om natten.

Der regnes med et årligt batteriskifte. Strømforsyning kan evt. suppleres af et solpanel monteret i toppen af vangen.

Trygfondens redningskranse, der opstilles i forbindelse med redningsstigen, vil kunne oplyses efter samme princip, ved f.eks. at indbygge belysningen i et mere robust ophæng af redningskransen.

 

MATERIALER

Redningsstigens materialer er valgt ud fra funktion, vedligehold og æstetik.

Gummi og malet jern kendes allerede fra havnemiljøer hvor materialerne har bevist deres robusthed og ukomplicerede vedligehold.

Fiberarmeret plast kan på samme måde opfylde de strenge krav der stilles til materialer i et maritimt miljø. Materialets struktur og kvalitet harmonerer fint med stigens øvrige materialer.